Dette undervisningsforløb er udviklet ved et 3-årigt forskningsprojekt, støttet af Novo Nordisk Fonden. Forløbet er udviklet og afprøvet af projektgruppen bestående af projektleder og Postdoc Elisa Nadire Caeli, Adjunkt Sine Zambach, Professor Jeppe Bundsgaard, Professor Morten Misfeldt og Videnskabelig assistent Cecilie Svane Pedersen. Dertil har Postdoc Raimundo José Elicer Coopman bidraget, samt to aktive lærere Rikke Rask og Abdiaziz Yusuf Farah.
Forskningsprojektets titel er ”Naturvidenskabelig almendannelse og teknologiforståelse i udskolingen: Et fagdidaktisk bidrag i krydsfeltet mellem teori og praksis”. Projektets formål og øvrig information om deltagerne kan findes på:https://projekter.au.dk/naturvidenskabelig-almendannelse-og-teknologiforstaaelse-i-udskolingen
Siden projektets begyndelse i 2023 har projektgruppen udviklet nærværende forløb gennem en iterativ og dynamisk proces, hvor forløbet er afprøvet i praksis tre gange i løbet af perioden 2023-2024. Vi har arbejdet med udgangspunkt i aktionsforskning og designbaseret forskning, hvilket betyder at vi har arbejdet i tæt samarbejde mellem forskere og lærere. Vi har redesignet forløbet løbende pba. af vores afprøvninger i praksis, som har været afholdt med de førnævnte læreres respektive udskolingsklasser på en skole i København.
Igennem projektperioden har vi løbende arbejdet på, og udgivet, videnskabelige publikationer, deltaget på internationale konferencer, samt præsenteret og formidlet vores projekt ved forskellige anledninger. Et uddrag med korte opsummeringer kan ses nedenfor:
Indlæg på DataEthics: Time To Teach Students To Understand Machine Learning.
https://dataethics.eu/time-to-teach-students-to-understand-machine-learning/
Indlægget er skrevet ved projektets begyndelse og beskriver baggrunden for projektet med argumenter for manglen på forskning om elevers forståelser og kompetencer indenfor maskinlæringsmodeller og kritisk stillingtagen hertil. Projektleder Elisa Nadire Caeli beskriver i indlægget at intentionen med projektet er at udvikle og afprøve et forløb og et evalueringsredskab i samarbejde med to lærere det underviser i udskolingen. Forløbets indhold vil være centreret om en scenariedidaktisk tilgang og fokuseret på læring om brug og udvikling af maskinlæringsmodeller, samt dataetiske aspekter i en samfundskontekst.
Publiceret artikel i tidsskriftet MONA: Maskinlæring i folkeskolen: Fra tekniske til teknologikritiske kompetencer.
https://tidsskrift.dk/mona/article/view/151936
Artiklen præsenterer indledende resultater fra projektets pilotafprøvning af undervisningsforløbet. Hovedpointerne fra artiklen er, at det var en udfordring for eleverne at gå fra tekniske kompetencer på praksisniveau til teknologikritiske kompetencer på et mere reflekterende niveau. Eleverne opnåede derfor ikke de teknologikritiske kompetencer, som vi havde designet forløbet til at de skulle, bl.a. fordi vores observationer viste at tekniske aspekter af forløbet tog længere tid end forventet. Pilotafprøvningen blev herfra afsæt for videreudvikling af forløbet, hvor vi i den fremtidige forskning ville arbejde med at gå dybere ind i scenariet og skære ned på den tekniske del.
Skriftligt og mundtligt konferenceoplæg på ITiCSE 2025: Computer science education in secondary school: A real-life approach to teaching students technology-critical aspects of AI.
Link til konferenceoplæg
I 2025 blev konferencen ved navn ITiCSE (Innovation and Technology in Computer Science Education) afholdt på Radboud Universitet i Nijmegen i Holland. Her deltog vi med et konferenceoplæg, som en del af en sessionen ”Tips, techniques and courseware”, hvor vi formidlede vores projekt og indholdet i undervisningsforløbet. Hovedformålet var at fremlægge det forløb vi har udviklet og dermed videndele med deltagere på konferencen. Oplægget var derfor centreret om at gennemgå vores formål om at undersøge en scenariedidaktisk tilgang til at undervise i teknologikritiske aspekter, samt en gennemgang af forløbets indhold. Afsluttede argumenterede vi for, at en fortsættelse af videre forskning kunne indebære at se nærmere på vores egne observationer og feltnoter fra afprøvninger af forløbet i praksis.
Omtale af projekt i artikel fra DPU’s digitale magasin Asterisk: Skærme er velkomne i undervisningen – men brug dem med omtanke.
https://dpu.au.dk/asterisk/skaerme-er-velkomne-i-undervisningen-men-brug-dem-med-omtanke
Projektleder Elisa Nadire Caeli kommenterer i artiklen på brug af skærme i undervisningen, med argumentation for at teknologi skal vælges med omhu og kritisk sans. Teknologien bør ikke pakkes væk af frygt for høj skærmtid, da børn og unge skal kunne udvikle den nødvendige forståelse for teknologien i samfundet ved brugen af selv samme. I artiklen nævnes projektet som et eksempel på hvordan der kan udvikles et forløb som udvikler teknologiforståelse og kritisk stillingtagen.
Skriftligt og mundtligt konferenceoplæg på ESERA 2025: Understanding AI in secondary school education: How technical knowledge affects students’ technology-critical understanding (ikke offentligt tilgængelig endnu)
I 2025 blev konferencen ved navn ESERA (The European Science Education Research Association) afholdt i Øksnehallen i København. Vi deltog med et konferenceoplæg i en session under temaet ”Investigating Science Education: Exploring Socioscientific Issues, Risk Perceptions, and AI Literacy”. Formålet var at formidle foreløbige analyser og resultater fra vores afholdte fokusgruppeinterview med elever fra de udskolingsklasser, som deltog ved afprøvningerne. Hovedpointerne var at elevernes forståelse af maskinlæring varierede eleverne imellem, hvor nogen havde svært ved at forstå det tekniske ved maskinlæring og andre havde svært ved at relatere maskinlæring til den virkelige verden. Dertil at eleverne udviste forskellige holdninger til brugen af maskinlæring og AI i relation til apps de selv bruger. Nogle mente f.eks. at det var mærkeligt at der bliver indsamlet data om dem i apps de bruger, og andre mente at det var fedt at apps brugte data til at lære dem at kende og give dem målrettet indhold. Afslutningsvis argumenterer vi for videre forskning indenfor samspillet mellem tekniske og teknologikritiske aspekter og kompetencer i undervisningen.